Maj bank Image empty
13. november 2024
Brian Buus Madsen, direktør

Maj Banks digitale investeringsløsning – En god eksponering mod aktier og obligationer

Med Maj Banks digitaliserede investeringsløsning får du en sammensat portefølje, der afspejler din personlige risikoprofil, og det er både nemt og hurtigt at oprette en konto. Vores digitaliserede investeringskoncept nærmer sig nu sit toårs jubilæum, og modelporteføljen med en balanceret eksponering mod 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer via investeringsforeningsafdelinger har indtil nu opnået et imponerende afkast, der ligger pænt over benchmark i den periode, den har eksisteret. Historiske afkast er dog ingen garanti for fremtidige resultater, og investering indebærer altid en vis risiko og kan medføre tab.

Her kan du se afkastet på de fem risikoprofiler for den digitaliserede løsning. Perioden er mellem 31. december 2022 og 19. oktober 2024. Husk, at historiske afkast ikke er garanti for fremtidige afkast.

Maj bank Image empty

Note: Maj Banks digitaliserede løsning består af investeringsforeningsafdelingerne Maj Invest Globale Aktier non fossil og Maj Invest Grønne Obligationer. Benchmark består af MSCI World og BEDE1-10. Profil 1 består af eksponering mod 5 pct. aktier og 95 pct. obligationer, Profil 2 af eksponering mod 20 pct. aktier og 80 pct. obligationer, Profil 3 af eksponering mod 40 pct. aktier og 60 pct obligationer, Profil 4 af eksponering mod 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer og Profil 5 af eksponering mod 85 pct. aktier og 15 pct. obligationer, alle via de nævnte investeringsforeninger. Tal viser udvikling i perioden 31-12-2022 til 18-10-2024 og er inklusive geninvesterede nettoudbytter. Kilder: Morningstar og Bloomberg.

”Time in the market beats timing the market”

Købekraften på en bankkonto kan udhules over tid, på grund af at prisstigninger i samfundet ofte er højere end kontantrenten. En balanceret portefølje af eksponering mod aktier og obligationer via investeringsforeningsafdelinger kan til gengæld beskytte og øge købekraften. Det kan derfor være en fordel at investere en del af sin opsparing. Husk, at investering er forbundet med risici.

Investering har øget din købekraft massivt

Maj bank Image empty

Note: Eksponering mod 60 pct. i aktier og 40 pct. i obligationer. Aktier er MSCI World, og obligationer er BEDE1-10. Der rebalanceret månedligt i investeringsporteføljen, men der tages ikke højde for omkostninger eller skat. Kilde: Bloomberg.

Det er nemt at komme i gang med at investere med vores digitaliserede løsning

Maj Banks digitaliserede produkt gør det nemt at få en veldiversificeret portefølje til fair omkostninger, baseret på eksponering mod både aktier og obligationer via investeringsforeningsafdelinger uden at gå på kompromis med afkast. Eksponering mod aktier og obligationer via investeringsforeningsafdelinger indebærer risiko, men med en bred spredning på geografi, sektorer og aktivklasser samt en passende tidshorisont på mindst 5 år, har risikoen historisk set været lav. En historisk lav risiko er ingen garanti for en fremtidig lav risiko, og som investor skal du altid selv vurdere, hvilken risiko der matcher dine præferencer.

Er du nysgerrig på, hvilke af de fem risikoprofiler der passer dine præferencer, så prøv vores test her: Maj Bank.

Ønsker du at prøve Maj Banks digitaliserede investeringsløsning, kan du sende os en mail på info@majbank.dk eller ringe på 33 38 97 00 for at høre mere.

Denne artikel er ikke tilpasset dine personlige forhold eller behov og kan derfor ikke betragtes som investeringsrådgivning eller individuel rådgivning. Artiklen indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at træffe en investeringsbeslutning.